Kristendom: Fra vugge til grav

Fra vugge til grav

Billed analyse

Dette billed af Robert Storm Petersen, er malet ca. i 1945.

Billedet symbolisere livet og døden. Vuggen der ses i venstre hjørne, er et symbol på fødsel, liv og barndommen. Stigen der begynder at stige fra vuggen, op mod himlen symbolisere udviklingen (opvæksten) fra spæd til voksen. Trinene på trappen er hver en vigtig fase i opvæksten, til at blive voksen, og hver gang stigen stiger med et trin bliver der bygget nogte nyt, på dette menneske der hele tiden bliver ældre.
Stigen stopper med at stige, halvejs oppe i himlen hvilket betyder at, barnet vi har fulgt igennem dets opvækst, nu er blevet voksen.
Der hvor stigen ender ud i et, fortsætter der en line der førere mod den modsatte stige, denne line kunnne man også kalde livs linien, linien starter hvor man går fra barn til voksen, og slutter i takt med alderdommen. Midt på linien er der en klovn, min forklaring på hvorfor man har valgt at bruge klovnen, er fordi en klov kan have mange ansigter, ligesom os mennesker, og du ved aldrig hvilket humør/ stemning klovne er i.
Derfor er klovnen et godt symbol, da du aldrig helt ved hvordan en klovn vil reagerer på forskellige sitouationer, præcis ligesom mennesker. Linen stopper og en stige på vej ned mod jorden fortsætter, efterhånden som stigen falder trin for trin bliver personen ældre. 
Stigen ender til slut ud i en grav, hvilket siger sig selv er slutningen på livet.
Billedet er lyst, og man har valgt at bruge glade lyse farver næsten hele vejen igennem billed.
Hvis jeg skulle dele billedet op i trekanter, ville de gå fra hver ende af de to toppe på stigerne, og til sidst mødes i en spids og danne en trekant.


Digt analyse

1. Strofe
Hvad vindes på verdens vidtløftige hav
O, tusinder farer i skummende trav
Man ved kun to havne,
bekendte af navne,
den ene vor vugge, den anden vor grav.

2. Strofe
Her fristesustadighed ebbe med flod,
En vagt er saa ond, som en anden er god,
Hver time i glasset
Hver streg paa kompasset
Forabdrer, forhøjer, fornedrer vort mod.

3. Strofe
Saa hidser en medhør det nedrige sind,
Ja puster i hjertet dumdrigstighed ind,
Vil fartenkun  føje
Vor attraa og øje
Straks blæses vi op af enønskelig vind.

4. Strofe
Fra vuggen til graven må krydses omkring
Blandet og frygtens de stridige ting,
Snart vippe vi oppe
På bølgernes toppe,
Snart nærmes vi grunden i flyvende spring

5. Strofe
Saa slipper klejnmodighed roret i hast
Naar farstavnen dukker for bølgernes kast
Naar vinden suse
Og vandene bruse,
Saa skrækkes vi strækkes vi straks for en knagende mast

6. Strofe
Dit forsyn o fader det fører os hjem,
Det styrer saa sikkert, hvor søen er selm,
Vor gisning kan fejle
Hvor vi end vil sejle,
Selv stævner vi mere tilbage end frem.

Af Ambrosius stub, fra midten af 1700 - tallet.

Digtet er bygget op bestående af 6 stroffer, med hver 5 vers, alle med enderim eksempeler hav, trav og føje, øje.
I digtet Bliver livet beskrevet som en "seylads", vi hører om hvordan livet både kan gå op og  ned humøret kan skifte, "forandrer, forhøjer og fornedrer vort mod".
"Man ved to forskellige havne, den ene vor vugge den anden vor grav," er vel en fortolkning af at lige meget hvad der sker er du sikker på to ting, du ved din fødsels har fundet sted, og du ved at din død også vil finde sted en dag.
"Fra vuggeen til graven må krydses omkring blandt haabets og frygtens de stridige ting snart vippe vi oppe på bølgernes toppe". Dette betyder at du igennem dit liv, må krydse både gode og dårlige tider, nogen dage kan du være nede og andre dage glad og positiv.

Oversvømmelsen

Pakistan under vand

Det værste uvejr siden 1929

Oversvømmelserne i Pakistan som har hærget landet siden slutningen af juli,

er den værste oversvømmelse i landets historie, siden 1929. Oversvømmelserne skyldes ekstra voldsom monsunregn i Pakistans nordvestlige grænseprovins.   

Monsunen.
Monsunregn er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring ækvator.

I områder med monsun, falder der fra 6.000 mm til 12.000 mm regn om året.
Sommeren i monsunområder kaldes regntid, vinteren kaldes tørtid. Om sommeren blæser vinden fra havet og ind over fastlandet. Om vinteren blæser det fra fastlandet og ud over havet. Monsunregn skabes i områder, hvor hav og fastlandet mødes. Da luften over havet er meget fugtig, er den forholdsvis lang tid om at blive opvarmet/ afkølet.
Om sommeren opvarmes luften af solen i dagtimerne og afkøles i nattetimerne. Imidlertid bliver luften over fastlandet hurtigt afkølet i nattetimerne, og der skabes derfor et lavtryk over fastlandet. Ved trykudligning opstår der en kraftig vind fra havet og ind over fastland, hvorved den fugtige luft fortættes i den kølige fastlandsluft, hvilket udløser enorme regnskyl. Om vinteren er det lige omvendt. Luften over fastlandet bliver hurtigt opvarmet i dagtimerne, hvorved der opstår et højtryk over fastlandet. Dette højtryk udlignes ved, at den lune luft fra fastlandet blæser ud over havet. Vinteren er derfor tør i monsunområder. I monsuntiden bygger Hav-sigøjnererne uden for Thailand og Burmas kyst, hytter inde på øerne, for at undgå vind og bølger. Når monsunvinden skifter retning fra sydvest til nordøst, forlader hav-sigøjnerne deres hytter, og flytter tilbage til deres både på havet.

Fattige værst ramt
Lige siden den øvre del af Indus, og andre floder i det nordlige Pakistan gik over deres bredder, har oversvømmelserne spredt sig til mange andre dele af landet,
sat hundredvis af landsbyer under vand, druknet tusindvis af mennesker, gjort op imod 20 millioner mennesker hjemløse og udsat millioner af fattige børn og spædbørn, for livstruende vandbårne sygdomme. Men det hele kan blive endnu værre, hvis myndighederne mister grebet om situationen, og den voksende desperation i de oversvømmede områder fører til forstærkede, sociale og etniske spændinger, fatal fødevaremangel, og forøger faren for at de store dele af landet, som allerede er afskåret fra Islamabads kontrol faldet helt i hænderne, på det pakistanske Taleban og andre ekstremistiske grupper.

Situationen i den nordlige del af Pakistan, er særlig kritisk.
Den nu oversvømmede forarmede North-West Frontier Province der nu officielt kendes under betegnelsen Khyber Pakhtoonkhwa (KP)  er et veritabelt paradis, for både det pakistanske og det afghanske Taleban. Her har millioner af mennesker mistet deres hjem, mange af dem var kun vendt tilbage for ganske nylig, efter at være flygtet fra den pakistanske hærs vellykkede offensiv, mod militante sidste sommer.

Separatister styrker.

I Swat-dalen, hvor hæren selv forsøgte at skylle ekstremisterne ud for blot et år siden, er hver eneste bro blevet ødelagt, og de fleste veje skyllet væk. Over hele provinsen er hundredvis af kilometer elmaster og gasledninger blevet revet over, kraftværker oversvømmet og kreaturbestande og afgrøder decimeret med så meget som 50 procent. Alt dette vil dramatisk slække den i forvejen begrænsede kontrol, som den pakistanske stat var i stand til at opretholde over disse randzoner især dem, som grænser op til Afghanistan, vil nu hurtigt kunne overtages af det lokale Taleban.

Nu har oversvømmelserne ødelagt hvad der var af sparsom infrastruktur, og erhvervsaktiviteter i regionens subsistensøkonomi. Den pakistanske stats skrøbelige kontrol over regionen er blevet endnu svagere, samtidig med at de baluchiske separatister kan beskylde regeringen for en dårlig nødhjælps-indsats og optrappe deres kamp for uafhængighed. (Sidste gang så store oversvømmelser ramte landet i slutningen af sidst i 1960’erne førte regeringens utilstrækkelige reaktion til Østpakistans løsrivelse og oprettelsen af Bang-ladesh).

Taleban modarbejder.

I mellemtiden har oversvømmelserne kun haft ringe effekt på den grasserende vold i hele landet, som begås af islamistiske ekstremister og andre grupper. Det pakistanske Taleban fortsætter med at udføre selvmordsbomber, og har svoret at udslette de pakistanske regeringsleder, mens interetnisk vold mellem politiske partier, der repræsenterer henholdsvis pashtunske, sindhi- og urdu-talende befolkningsgrupper, i Karachi har resulteret i omkring 100 dødsfald i de sidste fire uger.
Siden oversvømmelserne begyndte, har Taleban også forsøgt at forhindre pakistanske ngo’er i at udføre hjælpearbejde ved at true deres medarbejdere, samtidig med at de militante grupper har oprettet deres egne nødlejre for at benytte lejligheden til at ekspandere.

Svækket hær

Meget står på spil og afhænger af regeringens og dens udenlandske allieredes muligheder for at skaffe nødhjælp frem til ofrene for oversvømmelserne. Titusindvis af pakistanske tropper og næsten hærens hele helikopterflåde er nu involveret i indsatsen. Men dens ressourcer er strakt til det yderste, og i formentlig mange måneder fremover vil hæren være ude af stand til at holde de områder langs den afghanske grænse, som den for nylig vandt tilbage fra de militante - endsige til at indlede nye kampagner mod Taleban. Det betyder, at krigen i Afghanistan vil blive endnu mere blodig. USA og NATO’s bestræbelser på at sikre det sydlige Afghanistan og de nye amerikanske troppeindsættelser i det østlige Afghanistan vil uundgåeligt blive berørt, da flere militante strømmer ind over grænsen.

Med den kroniske mangel på fødevarer og fastemåneden Ramadanen er priserne på fødevarer allerede fordoblet med forøgede udsigter til sociale spændinger og endda madoptøjer som konsekvens. Midt i ubarmhjertigt kvælende varmetemperaturer og høj luftfugtighed er elproduktionen sat ned med en tredjedel over hele landet, hvorved de landdistrikter, hvor elledningerne endnu står, må undvære elektricitet i op til 18 timer i døgnet.

Fakta: Nødhjælp

FN har sat et officielt mål om at indsamle 460 millioner dollar i støtte til det oversvømmede Pakistan og afholdt torsdag en donorkonference i New York. De største donorer har foreløbig forpligtet sig på følgende bidrag:
USA: 162 mio. dollar
Saudi-Arabien: 105 mio.
EU: 95 mio.
Storbritannien: 48 mio.
Australien: 31, 6 mio.
Organisationer og individer: 81 mio.
Ærkefjenden Indien har forpligtet sig på et bidrag på fem mio. dollar, som Pakistan har taget imod som et slags lille tøbrud mellem de to lande. Dermed er FN tæt på at nå sit foreløbige mål for indsamlingen.
Pakistan har forbudt islamiske organisationer med militant karakter at deltage i nødhjælpsarbejdet for at undgå subversive kampagner.

Kilder: http://www.information.dk/242296 

http://da.wikipedia.org/wiki/Oversv%C3%B8mmelsen_i_Pakistan_2010

Dan Turell

Dansk:
Dan Turell Gennem byen en sidste gang.

1. Strofe
Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang

det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
og jeg vil vide det er den sidste gang
og jeg vil vælge min rute med omhu
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker
og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater
og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i hver eneste trappeopgang
og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er

2. Strofe
og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde
og jeg vil høre dem råbe til og efter hinanden
og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne med deres svulmende barme
og kalde dem ind når maden er færdig
og ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens undertøj
og det vil blafre i vinden
og jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen
jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägergade Kingosgade
og jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene
måske Café Guldregn
og nyde en bitter dram og ikke andet
og så ud og videre

3. Strofe
jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København
jeg vil sige farvel til min by
jeg vil sé alle Vesterbros arbejdere komme hjem i deres kedeldragter
mærket af dagens slid og sved
med en grøn Cecil i munden og et sammenfoldet Ekstra Blad i baglommen

4. Strofe
... og jeg vil gå videre fra Vesterbro
jeg vil gå ind over Hovedbanegården
jeg vil passere den i gråt lys og den vil være lettere sløret
og den vil som altid ligne en gammel tårestribet film
og den vil skære i hjertet som den altid gør
dé sædvanlige sprittere vil sidde dèr og vente på ingenting
de unge blaffere vil stå der med deres rygsække og deres mælkekartoner
fortravlede og forjagede folk vil vente på deres forbindelser
familier vil komme med kufferter og barnevogne for at tage på week-end hos familien på landet
og jeg vil stille mig i et hjørne og blive overvældet
og ikke ville kunne gribe ind og heller ikke have lyst
bare blive overvældet af alt dette liv al denne mylder
fugtig i øjnene uden påviselig grund
og meget meget fjern

5. Strofe
og når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre
ryste Hovedbanegården af mig som en hund ryster sin våde pels
eller som når man kommer ud af biografen fra en film
jeg vil tænde en cigaret og gå videre ned ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen
hvor alle flakser rundt mellem busser og biografer
og igen vil jeg bare stille mig
op ad en plakatsøjle
og stå og kysse alle i mit stille sind
da jeg ikke kan gøre det i virkeligheden
og jeg vil vide at her et sted på disse sten ligger hele mit liv og alle mine drømme
ganske som så mange andres liv og drømme

6. Strofe
og i morgen kommer gadefejerne og fjerner det hele
pakker det sammen og det brænder og rådner
som din cigaretpakke således også du
og jeg vil vide det ganske klart og uden nogen sorg
som neonlysene tændes over Rådhuspladsen
og lysavisen telegraferer sine nyheder
alting er så flygtigt og forbigående
som éns sidste slentretur i byen

7. Strofe
og jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner
og alle jeg har elsket
og de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de
og vi tager afsked med alting og hinanden
og vi er ikke sentimentale
men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er
og vi går dèr i tavs samtale
og hen imod Nytorv er de væk igen
alle skyggerne er smeltede
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
og en enkelt skygge mindre befærder gaden -
 
Analyse:
Teksten af Dan Turell er et knækprosa, da der ingen rim eller fast rytme er i teksten, og heller ingen komaer eller punktummer, endnu et tegn på at teksten er et digt.
Digtet er opbrudt i verslinjer og sproger er lettilgængeligt.
Der er ialt 7 stroffer i teksten, og mellem 5 og 15 vers i hver strofe.
Der er ikke noget system i teksten med hensyn til hvor mange vers der er i hver strofe.
Teksten er skrevet i jeg form.
Et vers fortælleren gentager, mange gange i teksten er  "og jeg vil", dette vers gentages mindst en gang i hver
strofe, hvor han remser alle de ting op, som han vil nå inden hans død.

Eksempel :
"Og jeg vil se børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde"
" Og jeg vil rode i bogkasserne men ingenting købe"
" Og jeg vil sige farvel til min by"
osv.
Sted
Det foregår i det indre København, fortællerens hjemby (min by) som han selv kalder det,
Blandt andet rådhuspladsen, hovedbanegården og nytorv bliver nævnt i digtet.

Digtets slutning lyder :
"alle skyggerne er smeltede
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
og en enkelt skygge mindre befærder gaden"

Her i den sidste strofe slutter digtet, og det samme gør fortællerens liv.
"Og en skygge mindre befærder gaden" "min sidste slentretur er forbi" der gik det op for mig at jeg fortælleren er død.
Alle de ting han remser op igennem digtet, alle de ting han ville nå inden hans død, har han nu fådet gjort eller set, på hans sidste tur igennem byen.

Biografi.

Dan Turèll (også kaldet onkel Danny 19. marts 1946 - 15. oktober 1931 vae en dansk forfatter)
Dan Ture'll voksede op som den ældste af fem søskende i Vangede uden for København, som på det tidspunkt var omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København. Forældrene var elektriker H. O. Turèll der var fra en fransk familie og hustruen Inge hvis familie var tysk. Forældrenes navne er Inge Turéll-Jensen og Helmuth Turéll-Jensen.
Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey, vinduespudser, korrekturlæser m.m. Hans første skribentvirksomhed var som jazzanmelder. I starten af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole - i faget science-fiction. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Hans skildringer af Vesterbro var delvist romantiserede. Kærlighed til kvinder og sans for den erotiske side af livet er et stærkt element i hans digte og fortællinger.
I hans bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi eller selviscenesættelse. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs); jazz, storby, stoffer og zen og han har et øje for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin Kriminialromanserie. Han udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren, og han var yderst produktiv. Han var meget image-bevidst: f.eks. anvendte han sort neglelak som en del af sit brand. Han var desuden en stor fan af både Anders And og vempyrer (han skrev fagbogen Alverdens vampyrer og var æresmedlem af Dansk vampyr selvskab).
Det store gennembrud kom med Vangede billeder i 1975. Efter dette gennembrud var han i alle de følgende år en efterspurgt entertainer, og han optrådte med egne værker, både med og uden musikledsagelse.
Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Dan Turèll (også kendt under kælenavnet Onkel Danny)
Søndag den 19. marts 2006 blev en del af Halmtorvet i København navngivet efter Dan Turèll som Onkel Dannys plads.
Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Ture'lls Plads" til hans minde.
Meget af det Dan Turèll skrev er efter hans død genudgivet. Det gælder bl.a. hele hans digtproduktion fra 1969-1993, der er udgivet i to bind.
Dan Turèll var gift to gange. Første gang med Kirsten Brand anden gang med Inge Margrethe Svendsen /Chilli Ture'll, med hvem han fik en datter, Lotus Ture'll.
Dan Turèlls foretrukne feriested var Malta, hvor han hentede inspiration til bind nr. 3 i Mord-serien. Bogen indbragte ham Poe-klubbens "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1985.
To af seriens bøger er desuden filmatiseret.


      Her er ses nogen af de romaner, noveller og digte Dan Ture'll har skrevet.
      Derudover har han også været med i en række af film.

• Vibrationer, digte, 1966
• 40 ark, digte, 1969.
• 40 linier, digte, 1969
• Changes of Light, 1970.
• Manuskripter 1-2, 1970.
• Occult Confessions, 1970.
• Områder af skiftende tæthed og tomhed, prosa, 1970.
• Speed of Light, 1970.
• Bevægelser, formålsløst cirklende, 1971.
• Manuskripter om hvad som helst, 1971.
• The Total-Copy System, digte, 1971.
• A Draft of XXX Space Cantos, digte, 1972.
• Feuilleton 1: Faraway Signs, 1972.
• Feuilleton 2: Laser Time Switch, 1972.
• Feuilleton 3: Filmen synker igennem Deres øjne, 1972.
• Feuilleton 4: The Edison Kinetogram, 1972.
• Opsvulmede byer i sigtekornet flagrende skud i bevidstheden, 1972.
• Sidste forestilling bevidstløse trancebilleder af eksploderende spejltricks igennem flyvende tidsmaskine af smeltende elektriske glasfotos, 1972.
• Dobbeltskrift, 1973.
• Feuilleton 5: It's Just Another Whistle Stop, 1973.
• Feuilleton 6: Not Fade Away..., 1973.
• Feuilleton 7: Deres kodeskrift under Dobbelt Sol, 1973.
• Here Comes Your 19th Nervous Breakdown (digt), 1973.
• Lissom, digt, 1973.
• Onkel Danny's dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks, digte, 1973.
• Sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller, prosa, 1973.
• A Third Draft of Space Cantos, digte, 1974.
• Another Draft of Space Cantos, digte, 1974