Dan Turell

Dansk:
Dan Turell Gennem byen en sidste gang.

1. Strofe
Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang

det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
og jeg vil vide det er den sidste gang
og jeg vil vælge min rute med omhu
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker
og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater
og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i hver eneste trappeopgang
og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er

2. Strofe
og jeg vil sé børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde
og jeg vil høre dem råbe til og efter hinanden
og jeg vil sé mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne med deres svulmende barme
og kalde dem ind når maden er færdig
og ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens undertøj
og det vil blafre i vinden
og jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen
jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägergade Kingosgade
og jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene
måske Café Guldregn
og nyde en bitter dram og ikke andet
og så ud og videre

3. Strofe
jeg vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København
jeg vil sige farvel til min by
jeg vil sé alle Vesterbros arbejdere komme hjem i deres kedeldragter
mærket af dagens slid og sved
med en grøn Cecil i munden og et sammenfoldet Ekstra Blad i baglommen

4. Strofe
... og jeg vil gå videre fra Vesterbro
jeg vil gå ind over Hovedbanegården
jeg vil passere den i gråt lys og den vil være lettere sløret
og den vil som altid ligne en gammel tårestribet film
og den vil skære i hjertet som den altid gør
dé sædvanlige sprittere vil sidde dèr og vente på ingenting
de unge blaffere vil stå der med deres rygsække og deres mælkekartoner
fortravlede og forjagede folk vil vente på deres forbindelser
familier vil komme med kufferter og barnevogne for at tage på week-end hos familien på landet
og jeg vil stille mig i et hjørne og blive overvældet
og ikke ville kunne gribe ind og heller ikke have lyst
bare blive overvældet af alt dette liv al denne mylder
fugtig i øjnene uden påviselig grund
og meget meget fjern

5. Strofe
og når jeg har fattet mig vil jeg ryste mine frakkeskuldre
ryste Hovedbanegården af mig som en hund ryster sin våde pels
eller som når man kommer ud af biografen fra en film
jeg vil tænde en cigaret og gå videre ned ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen
hvor alle flakser rundt mellem busser og biografer
og igen vil jeg bare stille mig
op ad en plakatsøjle
og stå og kysse alle i mit stille sind
da jeg ikke kan gøre det i virkeligheden
og jeg vil vide at her et sted på disse sten ligger hele mit liv og alle mine drømme
ganske som så mange andres liv og drømme

6. Strofe
og i morgen kommer gadefejerne og fjerner det hele
pakker det sammen og det brænder og rådner
som din cigaretpakke således også du
og jeg vil vide det ganske klart og uden nogen sorg
som neonlysene tændes over Rådhuspladsen
og lysavisen telegraferer sine nyheder
alting er så flygtigt og forbigående
som éns sidste slentretur i byen

7. Strofe
og jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner
og alle jeg har elsket
og de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de
og vi tager afsked med alting og hinanden
og vi er ikke sentimentale
men luften er fyldt af noget ingen véd hvad hedder eller er
og vi går dèr i tavs samtale
og hen imod Nytorv er de væk igen
alle skyggerne er smeltede
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
og en enkelt skygge mindre befærder gaden -
 
Analyse:
Teksten af Dan Turell er et knækprosa, da der ingen rim eller fast rytme er i teksten, og heller ingen komaer eller punktummer, endnu et tegn på at teksten er et digt.
Digtet er opbrudt i verslinjer og sproger er lettilgængeligt.
Der er ialt 7 stroffer i teksten, og mellem 5 og 15 vers i hver strofe.
Der er ikke noget system i teksten med hensyn til hvor mange vers der er i hver strofe.
Teksten er skrevet i jeg form.
Et vers fortælleren gentager, mange gange i teksten er  "og jeg vil", dette vers gentages mindst en gang i hver
strofe, hvor han remser alle de ting op, som han vil nå inden hans død.

Eksempel :
"Og jeg vil se børnene lege i de små firkantede stenede forblæste baggårde"
" Og jeg vil rode i bogkasserne men ingenting købe"
" Og jeg vil sige farvel til min by"
osv.
Sted
Det foregår i det indre København, fortællerens hjemby (min by) som han selv kalder det,
Blandt andet rådhuspladsen, hovedbanegården og nytorv bliver nævnt i digtet.

Digtets slutning lyder :
"alle skyggerne er smeltede
og selv fader jeg ud lidt længere nede
min sidste slentretur igennem byen er forbi
og en enkelt skygge mindre befærder gaden"

Her i den sidste strofe slutter digtet, og det samme gør fortællerens liv.
"Og en skygge mindre befærder gaden" "min sidste slentretur er forbi" der gik det op for mig at jeg fortælleren er død.
Alle de ting han remser op igennem digtet, alle de ting han ville nå inden hans død, har han nu fådet gjort eller set, på hans sidste tur igennem byen.

Biografi.

Dan Turèll (også kaldet onkel Danny 19. marts 1946 - 15. oktober 1931 vae en dansk forfatter)
Dan Ture'll voksede op som den ældste af fem søskende i Vangede uden for København, som på det tidspunkt var omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København. Forældrene var elektriker H. O. Turèll der var fra en fransk familie og hustruen Inge hvis familie var tysk. Forældrenes navne er Inge Turéll-Jensen og Helmuth Turéll-Jensen.
Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey, vinduespudser, korrekturlæser m.m. Hans første skribentvirksomhed var som jazzanmelder. I starten af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole - i faget science-fiction. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Hans skildringer af Vesterbro var delvist romantiserede. Kærlighed til kvinder og sans for den erotiske side af livet er et stærkt element i hans digte og fortællinger.
I hans bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi eller selviscenesættelse. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs); jazz, storby, stoffer og zen og han har et øje for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin Kriminialromanserie. Han udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren, og han var yderst produktiv. Han var meget image-bevidst: f.eks. anvendte han sort neglelak som en del af sit brand. Han var desuden en stor fan af både Anders And og vempyrer (han skrev fagbogen Alverdens vampyrer og var æresmedlem af Dansk vampyr selvskab).
Det store gennembrud kom med Vangede billeder i 1975. Efter dette gennembrud var han i alle de følgende år en efterspurgt entertainer, og han optrådte med egne værker, både med og uden musikledsagelse.
Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Dan Turèll (også kendt under kælenavnet Onkel Danny)
Søndag den 19. marts 2006 blev en del af Halmtorvet i København navngivet efter Dan Turèll som Onkel Dannys plads.
Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Ture'lls Plads" til hans minde.
Meget af det Dan Turèll skrev er efter hans død genudgivet. Det gælder bl.a. hele hans digtproduktion fra 1969-1993, der er udgivet i to bind.
Dan Turèll var gift to gange. Første gang med Kirsten Brand anden gang med Inge Margrethe Svendsen /Chilli Ture'll, med hvem han fik en datter, Lotus Ture'll.
Dan Turèlls foretrukne feriested var Malta, hvor han hentede inspiration til bind nr. 3 i Mord-serien. Bogen indbragte ham Poe-klubbens "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1985.
To af seriens bøger er desuden filmatiseret.


      Her er ses nogen af de romaner, noveller og digte Dan Ture'll har skrevet.
      Derudover har han også været med i en række af film.

• Vibrationer, digte, 1966
• 40 ark, digte, 1969.
• 40 linier, digte, 1969
• Changes of Light, 1970.
• Manuskripter 1-2, 1970.
• Occult Confessions, 1970.
• Områder af skiftende tæthed og tomhed, prosa, 1970.
• Speed of Light, 1970.
• Bevægelser, formålsløst cirklende, 1971.
• Manuskripter om hvad som helst, 1971.
• The Total-Copy System, digte, 1971.
• A Draft of XXX Space Cantos, digte, 1972.
• Feuilleton 1: Faraway Signs, 1972.
• Feuilleton 2: Laser Time Switch, 1972.
• Feuilleton 3: Filmen synker igennem Deres øjne, 1972.
• Feuilleton 4: The Edison Kinetogram, 1972.
• Opsvulmede byer i sigtekornet flagrende skud i bevidstheden, 1972.
• Sidste forestilling bevidstløse trancebilleder af eksploderende spejltricks igennem flyvende tidsmaskine af smeltende elektriske glasfotos, 1972.
• Dobbeltskrift, 1973.
• Feuilleton 5: It's Just Another Whistle Stop, 1973.
• Feuilleton 6: Not Fade Away..., 1973.
• Feuilleton 7: Deres kodeskrift under Dobbelt Sol, 1973.
• Here Comes Your 19th Nervous Breakdown (digt), 1973.
• Lissom, digt, 1973.
• Onkel Danny's dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks, digte, 1973.
• Sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller, prosa, 1973.
• A Third Draft of Space Cantos, digte, 1974.
• Another Draft of Space Cantos, digte, 1974